Vejle Amts Folkeblad Fredericia Dagblad VAF Medier

Egtved Posten

En sognepræst siger farvel

24.01.2012 kl. 07:55 Af
En sognepræst siger farvel

Foto: BENNY F. NIELSEN

Annonce

Øster Starup/Vester Nebel: Øster Starup og Vester Nebel sogne skal tage afsked med sognepræst Knud Lundbek Hansen med udgangen af februar 2012. Knud Lundbek Hansen har efter eget ønske besluttet at lade sig pensionere.
Der er ingen tvivl om, at denne beslutning har været vanskelig at træffe, dels efter 39 års tjeneste i sognene, men så sandelig også meget tæt på et 40 års jubilæum.
Knud Lundbek Hansen har i sagens natur været med til at præge den kirkelige udvikling i begge sogne gennem hele sit forløb.
Ligeledes har Knud Lundbek Hansen og familie været kendte ansigter i området, især i Øster Starup sogn, hvor præstegården er placeret.
Kirken har ofte og vil altid være et emne til debat. Denne debat er især blevet skærpet gennem de senere år. Knud Lundbek Hansen har aldrig været bange for at tilkendegive sine meninger i forbindelse med de emner, der nu har været oppe. Knud Lundbek Hansen har i andre sammenhænge også været forfatter til en række artikler, der henvender sig til den teologiske retning, han står for. Tidehverv, der er konservativ luthersk kristendom.
Igennem sin embedsperiode har Knud Lundbek Hansen været primusmotor på utallige foredragsaftener med mange forskellige emner, der har været gennemført i præstegården, ligesom han har været initiativtager til mange studieture rundt i landet for sognenes beboere.
I 34 år var de to sogne under samme provsti, men ved kommunesammenlægningen i 2007 blev sognene adskilt, således at Øster Starup forblev under Vejle Provsti, medens Vester Nebel fik nyt tilhørsforhold under Kolding Provsti. Dette har naturligvis også budt på udfordringer.
Knud Lundbek Hansen har igennem sit arbejde været en god konsulent og vejleder for menighedsrådene i begge sogne gennem alle årene.
I forbindelse med afskeden gennemfører menighedsrådene i de to sogne en afskedsreception, på Ågård Kro.




Print artiklen | Tip en ven | Tilbage til Egtved Posten-forsiden

Bedøm artiklen:
0
 har stemt. Gennemsnit
0,0
.
Registrerer stemme..


Bookmark og del denne artikel:
| Flere


flexblock