Vejle Amts Folkeblad Fredericia Dagblad VAF Medier

Rejser

Jyderne vil flyve direkte

Af
Jyderne vil flyve direkte
Cimber Sterling er et af de selskaber, der gerne vil flyve flere jyder på ferie fra deres lokale lufthavn.
Foto: CIMBER STERLING

Annonce
Vi gider ikke flyve via Københavns Lufthavn, når vi rejser på ferie. Det viser undersøgelse fra Epinion.

Jyderne vil kunne flyve på ferie fra deres egen lufthavn.

Det er ikke nogen stor overraskelse, og det er man for længst blevet opmærksom på i Aalborg, Aarhus og Billund Lufthavne.

Men nu er tendensen dokumenteret i en analyse foretaget af analysevirksomheden Epinion, der for Cimber Sterling har lavet 1.001 webinterviews i perioden fra den 1. december til de 8. december 2011.

Det skriver branchesitet Check-in.dk.

Udsagnet lød: "Jeg ville foretage flere udenlandsrejser, hvis jeg kunne rejse fra den nærmeste lokale lufthavn frem for at skulle rejse fra eller via Kastrup Lufthavn".

55,5 procent har svaret, at man er helt enig eller enig i dette udsagn.

Men der store geografiske forskelle i svarene.

Således vil 68,7 procent nordjyder rejse oftere, hvis de kunne flyve direkte ud af Aalborg Lufthavn, mens 55,8 midtjyder ville rejse oftere, hvis de kunne flyve lokalt.

Her er Billund Lufthavn interessant, fordi den jyske storlufthavn allerede i dag har mange udenrigsruter.

Flere jyske ruter

Størst er afvigelsen i Region Syddanmark, hvor kun 47,4 procent vil rejse mere.

Det skal ses i lyset af, at mange fynboer lige så ofte flyver fra København som Billund.

Samtidig flyver mange jyder i dag også fra Hamburg, fordi den tyske storlufthavn har daglige afgange til mange europæiske knudepunkt.

Analysen viser også, at de adspurgte er ligeglade med, om flyselskabet er dansk. Kun tre ud af 10, 32,3 procent, vil foretrække at rejse med et dansk flyselskab.

Et af de selskaber, der kigger på flere ruter ud af jyske lufthavn, er Cimber Sterling.

Det vil i givet fald ske i takt med, at flyflåden tilpasses den nye strategi, således at der kan tilbyde flere ruter fra Billund, Aarhus og Aalborg til ferie- og storbydestinationer i Europa.

- Vi forventer at vækste med flere fly og nye ruter inden for det vi kalder det regionale marked, hvilket vil sige med flytyper, der har op til 90 flysæder, siger Cimber Sterlings administrerende direktør Jan Palmér til Check-in.dk.

Væksten på det regionale marked vil ifølge Cimber-direktøren ske i takt med, at Boeing 737-flyene udfases.

- Det bliver i første omgang de velkendte 66 sæders ATR72-fly, der vil være omdrejningspunktet, mens der først er forventning om nye regionale jetfly til næste vinter, siger han.




Print artiklen | Tip en ven | Tilbage til Rejser-forsiden

Bedøm artiklen:
1
 har stemt. Gennemsnit
5,0
.
Registrerer stemme..


Bookmark og del denne artikel:
| Flere


flexblock
flexblock