Vejle Amts Folkeblad Fredericia Dagblad VAF Medier

Egtved Posten

Mille var med til at sætte verdensrekord

04.10.2011 kl. 08:32 Af
Mille var med til at sætte verdensrekord

Annonce

Egtved: Mille Ladefoged Andersen på 16 år og to veninder havde hørt om castingen i Kolding Storcenter, hvor Jacqueline Friis Mikkelsen, direktør i Unique Models ville udvælge modeller, som skulle være med i Verdens Længste Catwalk på centerets Late Night fredag 30. september.
- Mig og to veninder tog af sted til castingen. Det var egentlig kun for sjov, og så ville vi nemlig gerne have den goodiebag, man fik for at deltage. Jeg blev helt forskrækket, da der kom en e-mail om, at jeg var blevet udvalgt, fortæller hun.
Fredag kort inden modeshowet har Mille en ledig stund til at fortælle lidt om sine oplevelser.
- Jeg har mødt en masse nye mennesker, så det har været sjovt. Jeg har også fået lagt make-up af professionelle og sat hår, siger Mille og fortsætter:
- Jeg var lidt nervøs, da jeg kom, men så var vi nede på en lang gang under Kolding Storcenter og øve at gå catwalk, så nu er nervøsiteten forsvundet.
Alt i alt har oplevelsen gjort indtryk på den 16-årige Egtved-pige.
- Det virker helt modelagtigt med de mange fotografer, som går rundt og tager billeder af os. Lidt ligesom i fjernsynet.
Inden hun skal videre med forberedelserne, har hun en sidste kommentar:
- Jeg kommer tit hér i Kolding Storcenter med mine venner, og der er en del, som kommer og ser mig gå catwalk klokken ti i aften. Min far har truet med at tage hele familien med – men det tror jeg nu ikke, de gør.




Print artiklen | Tip en ven | Tilbage til Egtved Posten-forsiden

Bedøm artiklen:
0
 har stemt. Gennemsnit
0,0
.
Registrerer stemme..


Bookmark og del denne artikel:
| Flere


flexblock