Vejle Amts Folkeblad Fredericia Dagblad VAF Medier

Egtved Posten

Hellere en uge på fodboldskole end en uge på stranden

05.07.2011 kl. 08:16 Af
Hellere en uge på fodboldskole end en uge på stranden

Foto: VIBEKE FROST OXHOLM
Se flere billeder

Annonce

Af Vibeke Frost Oxholm

Egtved: 160 børn deltog i sidste uge i DBU Fodboldskole i Egtved. Det er andet år, der blev holdt fodboldskole på banerne ved Egtved Hallen. Sidste år deltog 128, og da det var en stor succes, blev skolen udvidet med 32 flere børn. Alligevel tog det kun 17 dage, fra der blev åbnet for tilmelding, til alle pladser var besat.
Tre af dem, der deltog i fodboldskolen, var tvillingebrødrene Asbjørn og Rune Sørensen fra Egtved og Sine Skov Jørgensen fra Nørup.
- Fodbold er en sjov sport, fordi man skal forsøge at score mål og hele tiden har noget at kæmpe for, siger Asbjørn.
Rune tilføjer:
- Man skal hele tiden være aktiv og være god til at spille sammen. Man lærer at blive god til at samarbejde.
De to brødre på 12 år var også med på fodboldskolen i Egtved sidste år. Forinden da har de to år været på fodboldskole i Hjørring.
- Det er sjovere at være på fodboldskole end at være på stranden. Man får stadig masser af sol, men bare på en anden måde, siger Asbjørn.
Sine på ti år er en af de cirka 40 piger, der deltog på årets fodboldskole. Hun var også med i Egtved sidste år.
- Man lærer noget nyt, og så møder man en masse nye venner, fortæller hun.
I forvejen kendte hun dog flere af de andre deltagere, fordi de ligesom hende selv spiller i Firehøje.
De er alle tre enige om, at det har været en rigtig god uge, men også krævende.
- I weekenden skal vi bare slappe helt af og strække ud, fortæller Rune.
- Jeg skal måske i sommerhus, så jeg skal også bare slappe af.




Print artiklen | Tip en ven | Tilbage til Egtved Posten-forsiden

Bedøm artiklen:
0
 har stemt. Gennemsnit
0,0
.
Registrerer stemme..


Bookmark og del denne artikel:
| Flere


flexblock