Jesper er byens nye cykelsmed
Foto: MM
Af Vibeke Frost Oxholm
Egtved: Siden han var helt lille, har 33-årige Jesper Terkildsen arbejdet med værktøj og motorer. Han startede nemlig i en tidlig alder med at køre motorcross og for ham fulgte interessen for mekanikken i maskinerne med.
Fra 1. juli er Jesper Terkildsen så nu cykelsmed i Egtved, idet han åbner sit eget cykelværksted. Han lejer sig ind i lokalerne, hvor der også tidligere har ligget en cykelsmed.
I første omgang holder Jesper Terkildsen åbent i butikken mandag til fredag fra klokken 16.30-18.30 og lørdag efter aftale. Han vil lige se, hvordan interessen er, inden han helt dropper arbejdet som lastbilchauffør-vikar.
- Hvis det går godt, vil jeg udvide åbningstiderne, så der er åbent hele dagen.
Den første tid vil det kun være Jesper Terkildsen, der arbejder i cykelsmedjen i Østergade. Med tiden håber han, at der bliver kunder nok til at ansætte noget personale.
- Jeg kan rigtig godt lide byen her og har ingen planer om at skulle herfra indenfor den næste lange tid, så jeg har masser af visioner for, hvordan butikken skal udvikle sig.
Læs hele artiklen i Egtved Posten







RSS