Vejle Amts Folkeblad Fredericia Dagblad VAF Medier

Egtved Posten

Kom godt i gang med at løbe

22.03.2011 kl. 07:02 Af
Kom godt i gang med at løbe

Foto: THINKFOTO.DK

Annonce

Egtved: Kunne du godt tænke dig at komme i gang med at løbe, men mangler nogen at løbe med, så bliver der nu god mulighed for at finde selskab til løbeturen. DGI Sydøstjylland og Egtved IF er nemlig nu klar med et nyt løbeprojekt, som gerne skulle få rigtig mange i gang med at gå og løbe. Der vil være tilbud for alle, uanset niveau, så man behøver ikke være i god træning for at være med.
Første træningsdag bliver onsdag 30. marts klokken 17.30. Her mødes løberne udenfor Egtved Hallen. Træningen er individuelt tilpasset og bliver ledet af 22 lokale hjælpetrænere fra Egtved IFs motionscenter Svedperlen. Alle hjælpetrænere har været på løbetrænerkursus i DGI Sydøstjylland.
Alle deltagere får 24 ugers tilrettelagt træning med fælles opvarmning. Der løbes efter løbeprogrammer, som er tilpasset den enkeltes niveau.
Ved at deltage på holdet kommer du til at træne sammen med andre, og det gør træningen meget sjovere.
Det koster 250 kroner at deltage, og tilmelding sker via www.dgi.dk/201110020503.
Har du nogen spørgsmål, er du velkommen til at henvende dig til koordinerende træner Dorit Lykkegaard på telefon 23 23 87 67 eller mail dorit.lykkegaard@hotmail.com.
Følg med på hjemmesiderne www.loebmeddgi.dk eller www.egtvedif.dk




Print artiklen | Tip en ven | Tilbage til Egtved Posten-forsiden

Bedøm artiklen:
0
 har stemt. Gennemsnit
0,0
.
Registrerer stemme..


Bookmark og del denne artikel:
| Flere


flexblock