Randbølgruppen har plads til nye kunstnere
Randbøl: Randbølgruppen er en gruppe kunstnere fra Randbøldal og omegn, som udstiller sammen hvert år i pinsen på Randbøldal Kro. Det har gruppen gjort i mange år, og det vil den fortsætte med.
Det nye er, at Randbølgruppen inviterer flere kunstnere til at udstille sammen med den faste gruppe i pinsen i år.
Bor du i omegnen af Randbøl, er du fyldt 18 år, og har du udstillet før eller arbejdet med din kunst i flere år, er det måske noget for dig at udstille nogle af dine værker til pinse i år.
Er du interesseret, kan du sende et foto af et af dine værker, som du synes er repræsentativt. Der kan udstilles både billeder og tredimensionelle ting.
Du vil få en bekræftelse fra gruppen på, om du kan være med til pinseudstillingen i år.
Deadline for tilmelding er fredag 25. februar.
Læs mere om, hvordan du kommer med på www.Randboelgruppen.dk.







RSS