Så gik starten for det nye efterskoleår
17.08.2010 kl. 09:22
Af
Foto: VIBEKE FROST OXHOLM
Annonce
Af Vibeke Frost Oxholm
Vandel: Sidste søndag var en stor dag i tusindvis af unge menneskers liv. På mange af landets efterskoler var det nemlig dagen, hvor de nye elever tjekkede ind på det, der det næste års tid skal være deres hjem.
På Vandel Efterskole blev dørene åbnet for 130 nye efterskoleelever. Ud af de 130 elever er de ti andenårselever - resten er helt nye.
- Andenårseleverne er en rigtig stor hjælp for lærerne her i starten. De kender stedet og normerne og fungerer som en slags intro-elever for de nye. Det varer dog ikke mere end en uges tid, så er der ingen forskel på, om man er ny eller andenårselev.
Mere attraktiv
- For nogle er det svært at starte på efterskole. Det hele er nyt, og man kan komme til at savne det hele derhjemme. Når det sker, forsøger vi at holde fast i dem og overtale dem til at blive. Der vil som regel være nogen, der ender med at stoppe, men dem, der bliver, ender med at blive rigtig glade for at gå her og ender med at være rigtig triste, når året slutter, forklarer forstanderen.Sidste skoleår valgte 12 elever at stoppe på Vandel Efterskole af den ene eller anden grund. Set i forhold til landsgennemsnittet, er det en lav frafaldsprocent.
Hvis nogle falder fra, kommer det dog ikke til at betyde tomme pladser. Allerede nu står der nemlig en del på venteliste, som får mulighed for at springe ind i stedet.
- Engang fik vi først de nye tilmeldinger til et nyt skoleår i foråret op til. Nu er vi allerede booket op et par år frem, siger Lars Mortensen, der tror, interessen blandt andet skyldes en række renoveringer og tilbygninger, der er lavet over den seneste årrække. Blandt andet er der bygget en ny stor hal, den allerede eksisterende hal blev udbygget, elevbygninger renoveres løbende og en række andre større og mindre ændringer.






RSS