Stor skuffelse over den nye genbrugsbutik
Læserbrev: Til den nye genbrugsbutik på Aftensang. Tillykke med den!
Men så er det også sagt!
I dagene op til åbningen stod der på døren ”Kig indenfor”. Min veninde kiggede indenfor og falde for to gamle chokoladekander, men da hun ikke kunne være der på dagen, skulle jeg købe dem for hende.
Jeg kiggede ind i butikken fredag eftermiddag 30. juli, men væk var kanderne. ”De er nok slået i stykker”, var der en, der sagde.
Allerede der lyste den røde lampe.
Hvad så med de to havekrukker på fod, der stod i vinduet? De var også væk, men nogle dage før havde vi set dem stå i vinduet med en seddel, hvor der stod, de var reserveret til ”Karen et eller andet”.
”Der væltede et bord, så de er nok gået i stykker,” var svaret. Usandsynligt sammentræf..
Jeg gik lidt rundt, og hvad ser jeg? Et lille bord i vinduet med et reserveret-skilt (vendt med bagsiden udaf).
Jeg henvendte mig igen til en medarbejder, men hun kunne ikke gøre noget, da hun ikke bestemte noget, men hun ville sige det videre.
Men hvem har ansvaret?
Jeg håber, det giver nogen røde ører! At noget er blevet solgt før tiden, ting der bliver foræret og forvaltes sådan. Jeg troede, det var først til mølle til åbningen 31. juli klokken 10.
Nanni Jakobsen
Jerlev Boulevard 24
7100 Vejle






RSS