Vejle Amts Folkeblad Fredericia Dagblad VAF Medier

Egtved Posten

Folkevalgte, lyt til vælgerne

03.08.2010 kl. 08:23 Af
Folkevalgte, lyt til vælgerne

Foto: NM BRUGER

Annonce

Læserbrev: Hver gang jeg læser Vejle Amts folkeblad eller Egtved posten bliver jeg ked af det.
Igen vil kommunen ramme vores lokalsamfund, det lokalsamfund, som vi alle værner om – det lokalsamfund som lokale ildsjæle kæmper for at udvikle.
Håber fortsat, at lokale ildsjæle vil udvikle hurtigere end Vejle Kommune afvikler.

Ifølge www.vejle.dk ønsker Vejle Kommune at:
- Skabe sammenhæng og ligeværdighed mellem land og by
- Stærke og levende lokalsamfund
- Lokale netværk som skaber drømme for fremtiden
- Let adgang til spændende naturoplevelser
- Attraktive bomuligheder i naturskønne omgivelser
- Muligheder for iværksættere og lokale erhverv
- Naboskab og sprudlende foreningsliv

Vejle Kommune har store visioner, men holder det?

Jeg forstår godt, at kommunen skal finde besparelser. Jeg forstår godt, der skal skæres ned.
Men hvorfor skal det ramme landdistrikterne så hårdt?
Det ene øjeblik er der nye udstykningsplaner, det næste øjeblik nedlægges der.

Kære folkevalgte, tror I selv på, at der er nogen, der vil flytte til/blive i landsbyer, hvor mulighederne bliver mindre og mindre?
Biblioteket er sparet væk. Busforbindelser til Vejle/Kolding nedskæres. Tilskud til forsamlingshuse nedskæres.
Det sidste I nu kommer med er, at Ågårdens cafe og dagscenter skal spares væk.
Har I slet ingen fornemmelse af, hvad det vil sige for lokalsamfundets ældre borger?

Susanne Strelluf
Egelandvej 56
6040 Egtved




Print artiklen | Tip en ven | Tilbage til Egtved Posten-forsiden

Bedøm artiklen:
1
 har stemt. Gennemsnit
5,0
.
Registrerer stemme..


Bookmark og del denne artikel:
| Flere


flexblock