Vejle Amts Folkeblad Fredericia Dagblad VAF Medier

Egtved Posten

Grøn stær kan bremses

13.07.2010 kl. 10:19 Af
Inger Marie Mølgaard er rigtig glad for den viden om grøn stær, hun fik ud af at deltage i et glaucom-kursus.

Annonce
Links

Kommunen: Omkring 600 mennesker i Vejle Kommune har grøn stær uden at vide det. Problemet er, at du ikke nødvendigvis bemærker den snigende sygdom, der i værste fald kan gøre dig blind.
Sådan var det også for Inger Marie Mølgaard, 55 år. Det var først, da hun gik til optiker for at få skærmbriller, hun opdagede, at noget var galt. Synet på venstre øje var praktisk talt væk, og hun blev sendt videre til undersøgelser på Odense Universitetshospital. Her konstaterede øjenlægerne, at Inger Marie Mølgaard havde grøn stær eller glaucom, som lægerne foretrækker at kalde sygdommen.
Glaucom kan ikke helbredes eller opereres som grå stær kan. Men hvis man drypper sine øjne korrekt, kan man mindske risikoen for at sygdommen bliver værre.
Inger Marie Mølgaard valgte at tage på glaucomkursus på to gange to timer:
- Du kan få meget viden på internettet. Men det er vanskeligt at få så koncentreret information som på glaucomkurset. Det er en unik mulighed for at få målrettet information og samtidig kunne spørge, siger Inger Marie Mølgaard.
Det er Vejle Kommune og Vejle Sygehus, der afholder glaucom-kurset. Kurset byder på faktaviden om sygdommen, viden om bivirkninger ved øjendråber og tips til at dryppe øjnene korrekt. Men det gav også Inger Marie Mølgaard et uventet udbytte.
Ok at være ked af det
Inger Marie har altid haft et godt helbred. Har hun fejlet noget, fik hun medicin og blev rask. Derfor kom det bag på Inger Marie, at hun havde fået en livslang sygdom:
- På kurset var det legalt at være ked af det. Det havde jeg ikke følt før. For det var jo ikke kræft eller en anden sygdom, som man kan dø af, siger Inger Marie.

Torsdag 24. august starter Vejle Sygehus og Vejle Kommune igen et glaucomkursus. Kurset kræver en henvisning fra din læge eller øjenlæge.

Print artiklen | Tip en ven | Tilbage til Egtved Posten-forsiden

Bedøm artiklen:
0
 har stemt. Gennemsnit
0,0
.
Registrerer stemme..


Bookmark og del denne artikel:
| Flere


NETDEBATTEN    
Der er endnu ikke startet en debat på denne artikel.
Skriv dit indlæg her og start debatten      Se hele netdebatten.
flexblock