Ny udstilling i Roberthus
Kent Nørby Andersen,47, er netop nu aktuel med sin debutudstilling i Roberthus. Han har tegnet og malet hele sit liv, og de sidste 20 år har det både været akvarel, oliemaling og på det seneste også akrylmaling, der har været omdrejningspunkterne.
- Inspirationen finder jeg i hverdagen, i min lidt livlige fantasi og i naturen omkring Vork Bakker hvor vi bor. Selv om mange af mine billeder er holdt i natur- og jordfarver, så er jeg ikke en maler, der bliver fanget af et bestemt tema eller nogle bestemte farver. Jeg plejer at sige, ”at jeg ikke kan lave en to’er”. Derfor mine billeder meget forskellige, forklarer Kent Nørby Andersen.
Udstillingen på Roberthus er Kent Nørby Andersens første, og han fortæller, at det har taget mange år, før han har følt sig sikker nok til at udstille.






RSS